Se traileren til Fifty Shades of Grey
Med sin roman Fifty Shades of Grey skabte E.L. James et viralt, globalt kæmpehit og satte S/M på den erotisk litterære dagsorden
Fifty Shades of Grey, som er blevet voldsomt kritiseret for at være et litterært rod, blev en kæmpe stor succes og har solgt mere end 90 millioner kopier verden over siden sin udgivelse i 2011. Siden da er S/M-fænomenet blevet populærkultur, og nu står verden til igen at blive konfronteret med det tabuiserede emne, når Fifty Shades of Grey bliver transformeret til filmlærredet i 2015 – uden tvivl en af de erotiske film der vil blive trække kvinderne i biografen.
Fifty Shades of Grey som film
For over et år siden blev det annonceret, at bogen Fifty Shades skulle filmatiseres og en lang jagt gik i gang på skuespillere og en instruktør, der turde bide skeer med et manuskript, der med stor sandsynlighed ville blive noget i nærheden af lige så ufrivilligt morsomt og voldsomt eksplicit som Fifty Shades of Grey i sin oprindelige bogform. Først blev britiske Charlie Hunnam castet som den sadistiske mangemillionær, før han måtte springe fra – så blev filmen annonceret til at udkomme i 2014, før udgivelsesdatoen igen blev udskudt til Valentinsdag i februar 2015.
Erotisk tidsfordriv
Det ser derfor ud til at kunne blive en lang ventetid for de utålmodige Christian Grey-fans – men mens du fordriver ventetiden, er der imidlertid masser af andre måder at få din erotiklyst stillet. Blandt andet kan du på Femina.dk’s side læse de erotiske noveller som udgør bidragene til Feminas erotiske novellekonkurrence – læs for eksempel denne novelle, som hedder ”Hedebølge” og handler om en kvindes voluminøse affære med en ukendt mand på poolkanten under fremmede himmelstrøg.
Traileren er udkommet
Nu ser det dog ud til, at ventetiden for de sultne S/M-fans er ved at være ovre. Filmatiseringen, som hidtil er blevet fulgt nøje af medierne, men samtidig har været stort set lukket for omverdenen, er blevet åbnet med en trailer, der viser den irske skuespiller Jamie Dornan i rollen som forretningsmanden Christian Grey og den amerikanske skuespillerinde og model Dakota Johnson i rollen som den universitetsstuderende Anastasia Steele. Traileren kan, om ikke andet, være med til at indikere, hvordan filmen har tænkt sig at balancere på knivsæggen mellem sukkersød supperomance, Twilight-kopiering og regulær biografporno.
Du kan læse flere tips om erotiske noveller her på erotikmag.dk.