Erotiske noveller og film

Lars von Trier overvejer nu pornofilm

Den kendte filminstruktør Lars von Trier er jo kendt verden over som en dygtig men særegen og provokatorisk filmskaber. Alligevel lykkedes det ham gang på gang at blive rost og anmeldt for at lave fantastiske film. Så Lars von Trier har ubetinget masser af talent, selvom hans væremåde kan virke arrogant eller værre. Hvert eneste år kommer han med i det inderste opløb om at vinde de gyldne palmer ved Cannes Filmfestival. De gyldne palmer er sammen med den amerikanske Oscar pris de to største anerkendelser, som en filminstruktør kan modtage. Så Lars von Trier har for længst skabt sig et navn i branchen. Alle hans film er tankevækkende og lidt udenfor mainstream. Det er de fleste film, som kæmper om de gyldne palmer i Cannes. Han har altid gerne villet provokere sine seere mere og mere, idet han åbenbart søger grænser. Hvornår får vi nok. Vi seere kan jo holde til lidt af hvert. Filmbranchen har jo generelt ikke mange grænser at overholde. Men nu kan man læse et interview med Lars von Trier i Billed-Bladet, hvor han temmelig provokerende udtaler, at hans næste filmprojekt bliver en regulær pornofilm, og endda med kendte skuespillere som hovedpersoner i hans kommende pornofilm.

 

Måske kommer Kirsten Dunst med i Triers nye pornofilm

 

Står det til Lars von Trier, så skal Kirsten Dunst have hovedrollen i hans kommende film. I de seneste år kommer der mere og mere porno og sex i hans film f.eks. Antichrist fra 2009 og Melancholia fra 2011. Så egentligt bør det ikke komme bag på os, at hans film udvikler sig i denne retning, men det føles stadigt en del provokerende, når han pointerer i artiklen, at den kommende film skal være en hardcore pornofilm af omkring hele 4 timers længde. Lars von Trier holder sig ofte til de samme skuespillere i sine film, og udover Kirsten Dunst har han også udset sig Charlotte Gainsbourg til at skulle deltage i hans kommende pornofilm. Ingen af kvinderne har åbenbart noget imod at folde sig ud helt nøgne i den kommende film, som Lars von Trier skriver på i øjeblikket. Men nu må vi vente og se, hvad det hele ender med, idet han jo måske får helt andre idéer i mellemtiden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *