Bedre sex

Hvad tænder ham?

Hvad finder du sexet? Det er et bredt og individuelt spørgsmål, som er næsten umuligt at give et entydigt svar på.

Alligevel er der hjælp at hente, hvis du gerne vil tilfredsstille din mandlige partner seksuelt i sengen – der er nemlig nogle helt basale ting, der går igen, når man spørger mænd om, hvad der står øverst på deres sexønskeseddel. Her er en række tips til hans seksuelle lyster, og hvordan du bedst tilfredsstiller dem – find eventuelt mere inspiration i denne guide fra Cosmopolitan.com.

 

Mænd vil gerne have kvinder, som kan tænde sig selv

Selvom forspil kan være en stor del af sex, tænder mænd også på, at kvinder er i stand til at tænde sig selv. Selvom mange kvinder kan synes, at det er op til manden at gøre arbejdet – og din mand måske er mere end villig til at gøre alt, hvad han kan, for at tænde dig – kan du også med fordel selv bidrage til den seksuelle stemning. For mange mænd kan det både booste hans libido og være et kæmpe turn-on i sig selv at høre dig snakke om, hvad der tænder dig eller se dig røre ved dig selv. Hvis du ikke har mod på det, men gerne vil give din mand syn for sagen, kan du altid lade ham kigge på jer i et spejl, mens I har sex. Det vil helt sikkert tænde ham – om ikke andet bare at se, hvor tændt du er.

 

Mænd vil gerne have det sjovt under sex

Der er mange måder at gøre ting sjovere, men det første og vigtigste step er, at I kan have det sjovt, grine og slå jer løs sammen i sengen. Sex er sjældent perfekt, og kan I grine af eventuelle uregelmæssigheder undervejs sammen, er I et langt stykke. En anden måde at gøre sex lidt sjovere er ved at variere det – steder, stillinger, rollespil, sexlegetøj eller hvor meget eller lidt tøj, du har på, er alle sammen faktorer som kan være med til at variere oplevelsen for jer begge. En anden måde at vinde seksuelle point hos din partner er ved, at du tager initiativet – og gerne på et uventet tidspunkt. Til fest, på vej hjem fra arbejde, i kosteskabet – det vigtigste er, at du viser ham, at du vil have ham.

 

Mænd vil gerne have blowjobs

Det er måske det mest kendte faktum i verden, at oralsex er allerøverst på ønskesedlen, når det kommer til mænds seksuelle ønsker. Der er ikke nogen rigtig løsning, når det kommer til blowjobs – men der er heldigvis heller ikke mange forkerte –  så det er bare med at prøve sig frem. Mangler du inspiration eller øvelse er der her en guide fra q.dk om, hvordan du giver din mand det perfekte blowjob.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *