Erotiske noveller og film

Anaïs Nin’s erotiske fortællinger

 

Den kendte forfatter Anaïs Nin (1903-1977) skrev i 1940´erne to erotiske noveller, der siden blev klassikere på området for erotisk litteratur. Anaïs Nin kommer oprindeligt fra Frankrig, men som 11-årig blev hendes forældre skilt, og hun fulgte med sin strengt katolske fransk-danske mor Rosa Culmell Nin og sine to yngre brødre til USA. På denne rejse begyndte hun at skrive breve til sin far, som senere blev grundlaget for hendes verdensberømte dagbøger.

Anaïs Nin valgte skolen fra og satsede i stedet for på en karriere indenfor underholdningsbranchen som model og danser. Hun havde flere ægteskaber og affærer, så hun opnåede hurtigt personlige erfaringer til at kunne forfatte to klassiske erotiske fortællinger. Hun fik især succes med de erotiske fortællinger ”Venusdeltaet” og efterfølgeren ”De små fugle”.

I dag kaldes Anaïs Nin for dronningen af erotisk litteratur på grund af disse skelsættende noveller, der hurtigt fik kultstatus efter udgivelsen sidst i 1970’erne efter hendes død. I novellerne tager hun forskellige tabubelagte seksuelle temaer i brug såsom misbrug, incest, homoseksualitet, prostitution, utroskab og pædofili.

Disse temaer var ikke helt stuerene i 1940´erne, men efter den seksuelle revolution i 1960´erne var de fuldt ud acceptable, så et eller andet sted var forfatteren Anaïs Nin forud for sin tid, hvilket måske er forklaringen på den opnåede kult succes.

 

Indholdet i “Venusdeltaet”

I bogen Venusdeltaet beskriver Anaïs Nin en glitrende kaskade af seksuelle møder. Hendes sprog er poetisk og omtales som hendes unikke “sansernes sprog”. Hun er én af de første kvindelige forfattere, som skrev erotiske fortællinger, og hun skriver levende og lidenskabelig prosa, som fremkalder en essens om den kvindelige seksualitet i en verden, hvor kun kærligheden betyder noget.

Bogen omhandler maskulinitet, patriarkalsk dominans, homoseksualitet, begær, seksuel tilbageholdenhed, pædofili og incest. Anaïs Nin var jo gift med en velhavende mand i perioden, så hun skrev mest privat uden tanke på at få udgivet sine værker, da økonomi ikke var et problem for hende. Hun samlede en del inspiration i et andet klassisk erotisk værk ”Kama Sutra”, som er kendt for at omtale mere end 1000 forskellige samlejestillinger.

 

Fortsættelsen “De små fugle”

Anaïs Nin skrev efterfølgende den erotiske fortælling “De små fugle”, som er en direkte forlængelse af “Venusdeltaet”. Igen er den kvindelige erotik i fokus, og sproget er yndig poesi på en helt speciel og vellykket måde. Hun beskriver for eksempel en vulva med gummiplantens saftfyldte blad, og hun kalder klitoris en lille kerne fyldt med salt og honning. Hun lader sine mandlige personer få kvinderne til at brænde af begær ved at kærtegne dem med deres erigerede lem, men hun får dem også til at udskyde deres udløsning længst muligt, således kvindens vagina savler af skrigende sult.

Hun kan beskrive lyden af et mandebælte, der spændes op, som den mest erotiske lyd i verden, og hun kan få en mandestemme til at give en kvindekrop fornemmelsen af et vibrerende orgel. Hun beskriver blondekantede trusser, koralfarvede strømpebånd og sorte spindelvævsfine kniplinger med en delikatesse, som må kunne vække enhver kvindes undertøjsbegær.

I fortællingen møder man blandt andet hattesyersken Mathilde, som rejser til Peru for at opsøge opiumshulerne og flyde nøgen ud i deres søvnige nydelsessyge atmosfære, hvor hun kærtegnes i timevis af flere mænd ad gangen. Man møder også den dramatiske og poetiske Elena, som ikke kan adskille sex fra kærlighed. Det er også underholdende at stifte bekendtskab med pragtluderen Bijou, der vokser op af sine mandestøvler som en elfenbensfarvet blomst, når hun poserer nøgen for de ophidsede kunststuderende. Man møder også den aristokratiske maskuline Leila, der rider rundt i Boulogne-skoven iført herretøj og taler gadedrengefransk med kongelig værdighed. Personerne Elena, Bijou og Leila ender med at møde hinanden i en øm og fugtig trekant.

 

Billedekilde: www.ohioswallow.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *