Bedre sex

Få din sexlyst tilbage

Der findes mange mænd og kvinder, hvis sexlyst på få år efter forholdets start falder mod et nulpunkt. Dette er synd og skam, og i værste fald kan dette ødelægge lysten til sex permanent og måske også jeres forhold.

Men der er heldigvis håb forude, da du med små nemme manøvrer kan bugsere din sexlyst tilbage til de stormfulde højder som i begyndelsen af jeres forhold. Sexlyst er svær at definere, da der er tale om en slags psykologisk blokering, som kan være vanskelig for visse personer at åbne op for. Men i mange parforhold ser man tydelig en tendens til, at man i de første par år knalder løs ved enhver given lejlighed, hvilket bliver til flere gange dagligt.

Efter et stykke tid indhenter virkeligheden jer, og pludselig er forholdet blevet til hverdag med opvask, karriere og pleje af det sociale netværk. Man finder hver især på underlige undskyldninger for ikke at dyrke sex med hinanden, da man er træt, uoplagt, mangler energi – man mangler kort sagt sexlyst.

 

Gode råd om at få sexlysten tilbage

 

Hvis ingen af parterne kan finde det altfortærende begær frem i forholdet, så bør I tage affære og prøve disse tricks, og derved kan I redde parforholdet og få det på skinner igen, og sex kan faktisk blive bedre med årene.

Hvis I har psykiske problemer eller mindreværdskomplekser, så er det der, man skal sætte ind med en løsning. Er der dårlig kemi og stemning mellem jer i dagligdagen? Har I et dårligt selvværd? Det gælder om at komme ud af den negative spiral med positive tanker. Nogle gange kræver det ikke så meget, idet man blot skal slappe mere af og spise bedre måltider, så kroppen ikke er stresset med søvnmangel og karriereproblemer.

Det kan være første skridt på vejen at tale indbyrdes om problemet, da mange skammer sig og lukker sig inde med problemerne, og dette er ingen løsning. Ofte skyldes manglende sexlyst, at man virkelig er energiforladt så sørg for at spise sundere kost og dyrk regelmæssig motion.

Din krop bliver mere følsom og modtagelig overfor berøringer og dermed seksuelle fornemmelser, når du er i god kondition. Kvinderne skal samtidig lære at foretage hyppige bækkenbundsøvelser, der gør kroppen mere følsom og giver kraftigere orgasmer. Man kan til afveksling få et gavnligt adrenalinkick ved at se gyserfilm sammen eller tage en tur i rutsjebanen i tivoli.

 

Inspiration til mere sex

 

Man kan gøre flere ting for at få sin tiltrængte sexlyst tilbage i parforholdet. Man skal leve sensuelt og forkæle hjernen med nydelsessignaler, som kommer af god mad, blide berøringer, brusebad, spa eller karbad, velduftende cremer, romantisk musik i hverdagen, massér hinanden, se romantiske film sammen eller erotiske film, læs en fræk bog, dyrk dine fantasier eventuelt ved at lave rollespil med erotiske hjælpemidler og kostumer.

Frækt lingeri og en sygeplejeuniform kan vække manges sexlyst, og man kan også tage på en romantisk rejse sammen eller på et wellness weekend ophold. Hvis I har prøvet alle ovennævnte tips uden held, så kan problemet skyldes noget med hormoner og p-piller, og så kan I blive nødt til at tage en samtale med lægen om problemet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *